Når man bestiller billetter til DM i indendørs fodbold på indefodbold.dk, får man 3 e-mails.

I første omgang får man en bekræftelse på, at vi har modtaget selve bestillingen selve bestillingen.

Derpå skal vi manuelt bekræftet bestillingen og det gør vi typisk én gang dagligt – det medfører så e-mail #2, som er en en ordrebekræftelse på en særskilt e-mail.

I “halen” af e-mail #2, får man selve billetterne (som eks. vist på skærmprintet her til højre) som PDF-filer med en QR-kode på i form af e-mal #3.

Når I møder op i hallen, er såvel e-mail #2 som e-mail #3 fuldt ud gyldig dokumentation, som “veksles” til et armbånd, som resten af stævnet giver mulighed for dels at gå ind og ud og dels at tilgå eks. gratis fadøl, hvis man har VIP billet.

Nogle har oplevet følgende “fejl”

Undervejs har nogle af jer givet os besked om, at I ikke har modtaget selve billetterne på e-mail og vi har derfor været ved at undersøge årsagen til dette.

Det viser sig, at i de tilfælde hvor man bruger eks. Gmail, Hotmail og lign., så er deres spamfiltre sat så “hårdt” op, at emails med vedhæftede filer kan blive opfattet som spam og derfor blokeres.

Det er desværre ikke noget, vi kan ændre på men vi kan manuelt sende jer disse PDF-filer på en anden mailadresse, hvis I ønsker det – i så fald giver I blot besked til os via kontakt os-formularen.

Da email #2 er bekræftelse nok i sig selv og da vi har rigtig mange opgaver i de her dage op til DM, vil vi sætte stor pris på, hvis I kun beder om denne manuelle håndtering i tilfælde af, at I virkelig gerne vil have PDF-versionen af billetterne (eks. hvis de er til gaver eller lign.).